Dannelse, ture og rejser
OM
Riberhus Privatskole
Har du spørgsmål?
Ring til Thomas - viceskoleleder
Ring til Gitte - skoleleder
Vi skaber rammerne, der fremmer udviklingen af ordentlige og ansvarlige mennesker, som er i stand til at indgå aktivt i et demokratisk samfund.
Vores hverdag er præget af en god omgangstone, hvor anstændig opførsel og gensidig respekt er med til at udvikle skolens elever.
Skolens elevråd er stedet, hvor demokratisk dannelse og elevindflydelse er i centrum. Elevrådet er elevernes demokratiske talerør til skolens ledelse og bestyrelse og elevernes primære vej til indflydelse.
På Riberhus Privatskole mener vi, at sociale arrangementer, lejrture og rejser giver eleverne uovertrufne muligheder for udvikling og dannelse. Det giver dem oplevelser og sammenhold, som supplerer det daglige samvær i klasserne og på skolen som helhed.
Vi prioriterer disse oplevelser højt, da de giver unikke muligheder for læring af bl.a. kultur og samfundsforhold, som kan være lidt svære at få under huden i den daglige klasseundervisning – det er ’i mødet med’, at magien opstår. Fælles for alle turene og rejserne er, at de er opbygget omkring et eller flere undervisningsforløb.
Oversigt over sociale arrangementer, lejrture og rejser
0.-3. klasse skal på to heldagsture ud af huset samt have en overnatning på skolen, hvor der eleverne hygger sig med lærerne og pædagoger.
0.-3. klasse inviteredes til at deltage i SFO’ens Halloweenfest, som står i uhyggens tegn.
0.-4. klasse inviteres til at deltage i fastelavnsfest med tøndeslagning, fastelavnsboller og masser af hygge.
4.-6. klasse tager på 3 dages lejrtur et sted i Danmark.
7. klasse kommer på to ture. En hyttetur evt. sammen med 8. klasse og senere 4 dage i København.
8. klasse kommer på to ture. En hyttetur evt. sammen med 7. klasse, og senere en tur til Tjekkiet sammen med 9. klasse.
9. klasse kommer på to ture. En intro-tur til Berlin samt en tur til Tjekkiet sammen med 8. klasse.
10. klasse kommer på to ture. En intro-tur til Hamburg og senere en rejse til New York City.
Vi har et LAN-arrangement samt et tøsehygge arrangement i løbet af året.
Rammer for deltagelse på vores rejser/ture
Lejrskoler/rejser er en vigtig del af skolegangen på Riberhus Privatskole. Her får eleverne mulighed for at opleve hinanden og fællesskabet i andre rammer end i den almindelige skoledag. Det faglige indhold er væsentligt, men lejrskolen har også et vigtigt socialt og dannelsesmæssigt formål.
På rejserne er det skolens medarbejdere, der har ansvaret for eleverne og for tilrettelæggelsen af turen. Derfor deltager forældre som udgangspunkt ikke på lejrskoler. Det gør vi blandt andet af hensyn til fortrolighed omkring andre elever, for at sikre lige rammer for alle elever og for at fastholde, at det er skolens medarbejdere, der har ansvaret for at træffe beslutninger og skabe de pædagogiske rammer under turen.
En del af formålet med en lejrskole er netop, at eleven øver sig i at indgå i det fællesskab, der er på turen, sammen med klassekammerater og skolens voksne.
Hvis en elev har særlige behov, vurderer skolen konkret, hvilke muligheder der er for at understøtte elevens deltagelse. Vurderingen tager udgangspunkt i elevens PPV, hvis en sådan foreligger, samt skolens erfaringer med eleven fra den daglige skolegang.
Hvis skolen vurderer, at eleven kan deltage med støtte fra en ekstra voksen, kan skolen vælge at sende en støtteperson med på turen. Det vil ikke nødvendigvis være elevens faste støtteperson, men en medarbejder, som kan understøtte elevens deltagelse sammen med de øvrige kendte voksne på lejrskolen.
Vi ser det ikke som en mulighed, at forældre opholder sig i nærheden af lejrskolen og eksempelvis henter og bringer eleven mellem aktiviteter og overnatning. Hvis en elev bliver hentet af sine forældre undervejs, betragtes elevens deltagelse i lejrskolen som afsluttet fra dette tidspunkt.
Målet er altid at finde en løsning, der både tager hensyn til den enkelte elevs behov og til det fællesskab og de rammer, som lejrskolen er bygget op omkring.