Alle elever har ret til et godt undervisningsmiljø, hvor trivsel, sundhed og læring er i fokus. Og det er afgørende for alles trivsel og motivation, at den enkelte elev føler sig som et ligeværdigt og accepteret medlem af klassens sociale fællesskab. Både lærere, pædagogisk personale og forældre bidrager til såvel klassens og som hele
skolens sociale fællesskab ved at inspirere eleverne til at knytte relationer og venskaber både i og uden for deres egen klasse.
På Riberhus Privatskole har vi lavet en Trivsels- og Anti-mobningspolitik, der består af to dele. Første del er skolens trivsels- og antimobbepolitik, mens vi i anden del i grove træk har søgt at skitsere, hvilke trivselstiltag vi iværksætter i løbet af et skoleår.