Førskolebørnene får til huse i vores SFO-lokaler, hvor der er et utal af legetøj og legemuligheder. De følger ikke skolens klokke, men får mulighed for at fordybe sig i forskellige emner, kreative aktiviteter, længere ture ud i naturen eller bare en masse dejlig leg fyldt med sociale udfordringer.
Børnene får tildelt et emnehæfte, men decideret bogstavindlæring påbegyndes først i 0.kl. Førskoletiden skal lette overgangen mellem børnehave og skole, derfor møder børnene først deres nye kammerater, dernæst alle de, der kommer i Sfo om eftermiddagen og stille og roligt kommer de med til morgensamling, aktiviteter med 0.kl og frikvarterer, hvor de også møder de store elever.