Ventelisten (gældende fra 1. august 2018)

Ventelisten er betegnelsen for den liste, som indeholder alle elever, der har betalt første del af indmeldelsesgebyret og afventer en ledig plads på skolen eller er tilmeldt et skoleår i fremtiden.

Der er ingen søskendefordel på ventelisten, og der orienteres principielt ikke om elevernes placering på ventelisten.

Ventelisterne er prioriteret efter indmeldelsesdatoen. 

Al kommunikation til elever på ventelisten foregår pr. e-mail, og det er derfor vigtigt, at skolen altid har opdaterede oplysninger fra jer.

OBS!

Kommende Førskole-elever

Gældende for børn født fra 1. januar 2019 –

For at give et december barn samme mulighed for at komme mellem de 20 første elever på vores venteliste, som et barn født i januar, afgøres placeringen på ventelisten efter princippet ”først til mølle” – så de børn, der har indmeldt sig hurtigst efter fødslen kommer øverst på listen. Dvs. vi sammenholder indmeldelsesdatoen og barnets fødselsdato.

I løbet af foråret skoleåret forud for barnets eventuelle start i vores førskole til april, vil I få information om jeres barns placering på ventelisten samt antallet af førskoleklasser det gældende skoleår.

 Generelt

Når klassekvotienten er opbrugt til det ønskede klassetrin, bliver eleven skrevet på venteliste og afventer en ledig plads.

Eleven fortsætter på ventelisten til næste skoleår, hvis han/hun ønsker det.

Skolen ajourfører ventelister til førskolen i perioden februar- april. Her tilkendegiver forældrene ved svar retur, hvorvidt eleven fortsat ønsker at stå opskrevet på ventelisten. Opskrevne elever uden tilbagemelding bliver slettet fra ventelisten. 

Tilbydes eleven en obligatorisk samtale og siger nej tak – vil pladsen gå videre til næste elev på ventelisten. Eleven kan herefter forsætte på vores venteliste som passiv eller slettes fra ventelisten. Dette tilkendegives skriftligt af forældrene.

Udmeldt af ventelisten

Skolen opbevarer ingen data på elever, som ikke har ønske om en fremtidig skolegang på skolen.

Indmeldelser bliver makuleret så snart, at forældrene ønsker, at deres barn slettes fra ventelisten. (se vores persondatapolitik)