§ 1 Foreningens navn er: RIBERHUS PRIVATSKOLES STØTTEFORENING.
Foreningen er stiftet den 7. februar 2008.
§ 2 Foreningen er hjemmehørende i Esbjerg kommune.
Foreningens formål er: løbende at støtte RIBERHUS PRIVATSKOLES arbejde såvel fysisk som økonomisk.
§ 3 Som medlem kan optages enhver, der vil arbejde med RIBERHUS PRIVATSKOLES idégrundlag, således som de kommer til udtryk i privatskolens vedtægter og som vil bidrage hertil økonomisk gennem køb af familiemedlemsskab.
Medlemskontingent vedtages af støtteforeningens bestyrelse.
§ 4 Den øverste myndighed i alle foreningens anliggender har generalforsamlingen på hvilken hvert medlemskab er stemmeberettiget. Vedtægtsændringer kan kun ske på en generalforsamling.
Hvert medlemskab har på generalforsamlingen kun én stemme.
Medlemmerne kan kun udøve deres stemmeret ved personlig tilstedeværelse på generalforsamlingen.
§ 5 Foreningens ordinære generalforsamling holdes en gang årligt i forbindelse med forældrekredsmøde. Generalforsamlingen indvarsles med mindst 14 dages varsel ved udsendelse af mail. Den ordinære generalforsamlings dagsorden er:
1.Valg af dirigent
2.Beretning
3.Regnskab (herunder fastsættelse af medlemskontingent)
4.Indkomne forslag
5.Valg
6.Eventuelt
Forslag til dagsordenens pkt. 4 skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Fremsatte forslag afgøres ved almindelig stemmeflertal.
§ 6 Ekstraordinær generalforsamling kan holdes efter beslutning i bestyrelsen og skal afholdes, når det forlanges af mindst 2/3 af foreningens medlemmer.
Et sådant forlangende skal indgives skriftligt til bestyrelsen og være ledsaget af et motiveret forslag.
Ekstraordinær generalforsamling indvarsles som ordinær generalforsamling.
Indkomne forslag til dagsordenens pkt. 4 skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Indkomne forslag afgøres ved almindelig stemmeflerhed.
§ 7 Bestyrelsen er sammensat af 5 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer vælges for en 2-årig periode og 2 medlemmer vælges for en 1-årig periode. Der vælges endvidere 2 suppleanter for en 1-årig periode uden stemmeret.
Genvalg er tilladt.
Foreningen tegnes af formanden og kasseren.
Skolebestyrelsen udpeger en repræsentant, uden stemmeret, fra skolebestyrelsen.
Der foreligger referat af bestyrelsesmøderne, som fremsendes til Riberhus Privatskoles bestyrelse.
§ 8 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
Bestyrelsen holder møde, når formanden finder det fornødent, eller når mindst 3 bestyrelsens medlemmer finder det fornødent.
Dagsorden skal angives.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 af dens medlemmer incl. formand er til stede.
Foreningen tegnes udadtil af formand og kasser.
§ 9 Bestyrelsen repræsenterer RIBERHUS PRIVATSKOLES STØTTEFORENING i alle forhold.
§ 10 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Generalforsamlingen vælger 2 revisorer for et år ad gangen + 1 suppleant.
På generalforsamlingen fremlægges et revideret regnskab.
§ 11 Foreningens formue anbringes i et anerkendt pengeinstitut.
§ 12 I tilfælde af beslutning om foreningens ophævelse overdrages formue og aktiver til RIBERHUS PRIVATSKOLE.
§ 13 Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de foreningen indgående forpligtigelser, for hvilket alene foreningen hæfter med dens respektive formue.
Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtigelse over for foreningen udover, hvad der er omtalt i § 3.
Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue og aktiver.
§ 14 Vedtægtsændringer kan kun ske på en generalforsamling, jf. § 5.
Således vedtaget på foreningens generalforsamling den 30. april 2013.